
Brug kunstig intelligens til at skrive din jobansøgning
Jobmakker er trænet af vores jobrådgivere og bruger ChatGPT til at skrive din næste målrettede jobansøgning. Alt du skal bruge er dit cv og et stillingsopslag – og på få sekunder skriver Jobmakker første udkast til din ansøgning.
Kom i gang
Alt du skal gøre for at komme i gang med Jobmakker er at kopiere teksten fra stillingsopslaget og dit cv ind i Jobmakker.
Herefter skriver Jobmakker et udkast til din ansøgning, som du efterfølgende selv skal arbejde videre med, så du kan give den dit personlige præg.
Når du vil have Jobmakker til at beskrive dine personlige og faglige kompetencer, skal du også kopiere dit cv og et stillingsopslag eller jobbeskrivelse ind. På den måde tager Jobmakker udgangspunkt i netop din erfaring.
Få hjælp til jobansøgningen med Jobmakker
Jobmakker bruger kunstig intelligens og de samme modeller, som ChatGPT bygger på, til at hjælpe dig med at skrive et udkast til din næste jobansøgning og til at sætte ord på dine kompetencer. A-kassen A&Til har udviklet Jobmakker for at gøre det nemmere at være jobsøgende. Jobmakker er et effektivt hjælpemiddel til dig, der ikke ved, hvor du skal starte, eller hvordan du skal bære dig ad.
Langt de fleste virksomheder beder i dag ansøgere om at skrive en målrettet jobansøgning og sende den sammen med deres cv. Men det er ofte svært at gennemskue ud fra et stillingsopslag, hvilke kompetencer du særligt skal fremhæve for at komme i betragtning til en jobsamtale. Ligesom det kan være svært at skrive en ansøgning, der er målrettet. Det bliver nemmere nu. Med hjælp fra både Jobmakker og ChatGPT kan du få de inputs, du har brug for, så du øger chancen for at komme til jobsamtale ved drømmejobbet. ChatGPT er designet til at forstå dine behov og hjælpe dig med at formidle dine kompetencer på den mest effektive måde. Brug Jobmakker og ChatGPT som dine assistenter i jobsøgningsprocessen.
Fordele
Begrænsninger
Få hjælp med Jobmakker for 0 kr.
Du kan bruge Jobmakker så mange gange, du vil – uanset om du er medlem af a-kassen A&Til eller ej. Det kræver blot, at du oplyser dit navn, din e-mail og telefonnummer. Når det er gjort, får du ubegrænset adgang til Jobmakker.