"Nej tak, jeg kan desværre ikke"
18% har ifølge vores undersøgelse meldt fra til sociale arrangementer, fordi de ikke havde lyst til at tale om, at de var uden job.

”Jeg har arbejdet med ledige gennem 25 år, og jeg begriber ikke, hvorfor vi stadig ikke er kommet skammen til livs. Alt for mange føler skam over at stå uden job i 2025,” siger Kasper Højvang Kyed, adm. direktør i a-kassen A&Til. Mere end hver 4. ledige medlem skammer sig over deres jobsituation. Det vil vi gøre op med i a-kassen A&Til.
43% af dem, der står uden job, svarer, at de ofte eller nogle gange skammer sig over deres jobsituation. Det er en stigning på 3 procentpoint siden 2023.
Følelsen af skam rammer bredt, uanset om medlemmet er blevet opsagt, selv har sagt op eller har afsluttet en tidsbegrænset stilling.
Skammen over at stå uden job rammer ekstra hårdt for medlemmer under 30 år. Ifølge undersøgelsen er det nemlig hele 55% af de unge, der oplever skam. Jo ældre man bliver, des mindre udbredt er skammen. "Kun" 38% mellem 50-59 år oplever skam, mens det samme er gældende for 25% af de medlemmer, der er mere en 60 år.
... Det er det jeg har haft mindst lyst til. Jeg har været på arbejdsmarkedet i 30 år og jeg synes simpelthen, at det er flovt at række ud. Jeg vil prøve at sluge min stolthed og begynde at gøre det, da jeg godt ved, at mange kommer i job på den måde.”
- Ledigt medlem hos a-kassen A&Til*
*Medlemmet ønsker at være anonym, men vi er bekendt med identiteten.

At miste sit job kan ramme hårdt. For mange handler det ikke kun om økonomi – men også om identitet og følelsen af at høre til. 43% af A&Til's ledige medlemmer skammer sig over deres situation.
Det skal vi lave om på, siger Kasper Højvang Kyed, adm. direktør i A&Til:
”Jeg har mødt mennesker uden job gennem mine 25 år på beskæftigelsesområdet, og skam har været en fast følgesvend alle årene. Hvordan det stadig kan være sådan, at ledighed er noget, vi skammer os over – det begriber jeg simpelthen ikke. For der er intet galt i at stå uden job. Tværtimod viser det, at vores arbejdsmarked er i bevægelse. Og dét er et sundhedstegn.”
Han peger på, at det danske arbejdsmarked bygger på princippet om flexicurity – en model, der kombinerer fleksibilitet for virksomhederne med tryghed for lønmodtagerne.
”Vi skal kunne tale åbent om ledighed, uden skyld og uden skam. For ledighed er en naturlig del af et arbejdsliv i udvikling. Den største skam for mig at se er, at vi endnu ikke er lykkedes med at komme tabuet til livs.”
Hos A&Til arbejder vi hver dag for at hjælpe medlemmerne med at finde det næste skridt – både fagligt og menneskeligt.

... Skammen viser sig ved, at de føler sig utilstrækkelige – både fagligt og privat. For dem er det skamfuldt at fortælle, at de er ledige, og nogle skjuler deres sårbarhed ved at virke selvkørende og uafhængige. Medlemmernes tidligere arbejde er tæt knyttet til deres identitet, og ved at stå uden job får de følelsen af at tabe ansigt."
- Lærke Frilund, jobrådgiver i a-kassen A&Til
18% har ifølge vores undersøgelse meldt fra til sociale arrangementer, fordi de ikke havde lyst til at tale om, at de var uden job.
27% af vores ledige medlemmer har forberedt et svar, når de går til sociale arrangementer i tilfælde af, de skulle blive spurgt ind til deres jobsituation.
Hele 76 procent af de ledige medlemmer mener, at arbejdet spiller en vigtig rolle for, hvem de er som mennesker.
Ifølge Sabina Pultz, socialpsykolog og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, siger det noget særligt om vores kultur.
"I Danmark opleves det som et større maskefald at være arbejdsløs end i mange andre lande. Herhjemme er værdighed og social status tæt forbundet med lønnet arbejde. Det opdager man for alvor, når man selv står i en marginaliseret situation – for eksempel som ledig – og mærker, hvordan det påvirker ens selvforståelse," forklarer hun.
Derfor overrasker det hende heller ikke, at hver tredje dansker finder deres identitet i arbejdet – eller i fraværet af det.
"Vores arbejde hænger tæt sammen med vores identitet. I Danmark er vi måske verdensmestre i at starte en samtale med spørgsmålet: ”Hvad laver du så?” Det er især svært for dem, der ikke har et arbejde, og det siger noget om, hvor snæver vores forståelse kan være af, hvad der er værdifuldt at tale om", siger Sabina Pultz.
76% føler, at det at have et arbejde er vigtigt eller meget vigtigt i forhold til, hvem de føler, de er som personer.
71% svarer, at deres fag eller arbejdsområde er vigtigt/meget vigtigt for, hvem de føler, de er som personer.
49% af de ledige medlemmer, der oplever skam, oplever at følelsen vokser igennem deres tid som ledige. 36% oplever, at skammen bliver mindre.
... Vi ved, du formentlig snart er videre igen, og vil hjælpe dig godt på vej. For os er ledighed en naturlig pause på din vej videre."
- Kasper Højvang Kyed, adm. direktør i a-kassen A&Til

Undersøgelsen blev foretaget i marts 2025 blandt medlemmer, der enten var ledige på tidspunktet eller havde været ledige inden for de seneste 3 måneder. 901 svarede på undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 17%. Undersøgelsen er lavet af a-kassen A&Til.
I A&Til ved vi godt, at jobbet betyder meget for dig. Og det kan ramme hårdt, når du mister det. Skam er en af de ting, der rører sig hos nogle af medlemmerne. Det er vores opgave sammen med dig at minde om de kompetencer, du har med dig, uanset om du har et arbejde eller ej.