5 måder at løse konflikter
1. Dialogmøde
Saml gruppen til et møde, hvor det eneste på dagsordenen er, at I vil prøve at løse konflikten. Undgå at tro, at jeres konflikt går væk, hvis I ikke mødes eller lader som om, den ikke er der.
2. Genbesøg gruppekontrakten
Start mødet med at læse jeres gruppekontrakt igennem. Tal om, hvordan I overholder de aftaler, som I lavede i starten af projektperioden. Måske I skal ændre noget i kontrakten?
3. Forhold jer til sagen – og ikke de involverede personer
Afklar om jeres konflikt er faglig eller personlig. Konflikter, som er faglige, kan være sunde og gode for projektet. De kan nuancere jeres argumenter og kvalificere jeres arbejde. Hvis jeres konflikt er personlig, så bliv enige om, at I vil øve jer på at være professionelle omkring, at I samarbejder i en gruppe. Se om I kan rette fokus mod det faglige i jeres samarbejde.
4. Den røde stol
Det er ikke alle, der nødvendigvis siger lige meget i en gruppe, når konflikten raser. Så tag en runde, hvor I på skift får lov og rum til at fortælle, hvordan I oplever konflikten. Fortæl hvordan du oplever konflikten. Forklar dine behov, og hvordan du mener den optimale løsning ser ud. Alle andre lytter og afbryder ikke personen i den røde stol.
5. Vær lydhør
Forsøg at forstå modparten. Prøv at lytte ind i de andres behov. Vær åben for løsningsforslag og kompromiser, som kan stoppe konflikten og drive projektet videre.
Hvilket niveau har konflikten?
Konflikter kan sagtens være konstruktive, men når de eskalerer, kan det blive meget destruktivt, og det kan blive sværere og sværere at komme ud af en konflikt.
Ofte vil folk have forskellige opfattelser af, hvordan konflikten er startet, men på trods af det, vil det som regel være muligt at blive enige om, hvilket niveau konflikten har.
Uenighed
I har forskellige holdninger til et emne. Uenigheden er ikke destruktiv. Som regel løser vi hurtigt uenighederne, uden at vi skader relationen til andre. Vi udveksler synspunkter, lytter til hinanden og skifter mening, hvis andres argumenter er bedre end vores egne. Der er plads til at være uenige og tage en god diskussion.
Den andens skyld
I begynder at gå efter manden og ikke bolden og tænker begge, at det er den anden, der er selve problemet. I misforstår hinanden og tvivler på hinanden motiver.
Problemet vokser
Tidligere, gamle sager dukker op, og nye problemer kommer til. I tænker og siger: ”Du gør altid…”
Dialogen forsvinder
Nu er det oprindelige problem næsten glemt. I hører ikke, hvad hinanden siger, men misforstår bevidst hinanden. Til sidst kan I ikke længere tale sammen, men kun om hinanden.
Alliancer og kliker kan begynde at blive dannet.
Sort/hvidt
Det oprindelige problem er helt forsvundet nu. Nu handler det kun om at have ret eller ikke ret. Det hele er sort eller hvidt.
Krig
Nu er målet at skade hinanden. I fører krig, både fysisk og psykisk. Vreden har fået overtaget. Andre bliver inddraget i alliancer, og vi siger ”Er det mig, der er helt galt på den?” eller ”Synes du ikke, at det er for galt?”.
Klimaks
I kan ikke klare synet af hinanden og kan ikke være i samme rum. Konflikten har nået sit klimaks.
Feedback
Du har måske hørt om burger-modellen – eller sandwich-modellen – når du skal give feedback.
Denne model består af tre lag, som er gode at følge, når du skal give feedback, som modtageren skal tage til sig.
Når du ønsker at give feedback, så sørg for at modtageren også er med på det. Spørg gerne, om du må give feedback, inden du starter.
Det kan også være en rigtig god ide at ridse op, hvad det er, I gerne vil opnå med den tekst eller oplæg eller hvad det måtte være, du skal give feedback til. På den måde afklarer i mulige forskelligheder i præmissen for produktet.
Burgermodel
- Brød: Specifik ros (tre ting)
- Bøf: Et forslag til forbedring
- Brød: Generel positivt
Start fra oven, hvor du giver specifik ros. Vi har tendens til at være meget generelle og sige ’det ser rigtig godt ud’. Men hvad er det, der ser godt ud og hvorfor?
Når du kommer til bøffen, så vælg en (højst to) ting, du vil præsentere. Hvis du kommer med for mange, hører modtageren kun det første og glemmer resten. Så gem dine andre forslag til en ny burger-runde.
Igen er det vigtigt at du er så specifik som muligt. Du bliver nødt til at forklare, hvad det er, der kan gøres bedre og hvorfor.
Den sidste bolle er en afsluttende generel ros. Noget der giver modtageren energi og peger fremad. Fx "Jeg synes generelt, at vi får lavet så meget godt sammen".
Gode råd til dig, der giver feedback
- Som feedbackgiver skal du fokusere på det konkrete
- Begrund din feedback i din egen læseoplevelse og/eller kriterierne for opgaven
- Undskyld ikke for din feedback
- Giv din feedback som en melding, ikke som et oplæg til diskussion
- Forbered dig på din feedback, inden du giver den
Som gruppe bør I aftale rammerne for feedback, inden I begynder at arbejde. Det er en god idé at aftale allerede, når I taler om jeres forventninger til gruppearbejdet.
Sådan modtager du feedback
Feedback er et oplæg til at gøre din og din gruppes samlede produkt bedre. Nogle synes, det er svært at få feedback fra ens medstuderende. Prøv at fokusere på, at feedbacken handler om din tekst, ikke om dig som person:
- Ti stille. Undgå at begynde at forklare dig. Det kommer til at virke som et forsvar eller en undskyldning
- Lyt til feedbacken og tag noter
- Hvis du alligevel taler, så gør det som svar på afklarende spørgsmål fra feedbackgiveren
- Opstår der spørgsmål hos dig, så noter dem ned, og stil dem først når feedbackgiveren er færdig
- Når feedbacken er afsluttet, skal I selvfølgelig diskutere feedbackpunkterne for at finde en løsning på, hvordan i arbejder videre med teksten
Hvis du ikke synes, at du kan bruge den feedback, som du har fået, er det ofte fordi feedbacken ikke har været konkret og konstruktiv nok. Så spørg igen. Og spørg evt. om de kan omformulere deres feedback til konkrete forslag.
Eksempel på god feedback
Eksemplet på feedback bruger feedback modellen øverst i artiklen:
”Jeg kan rigtig godt lide den måde, som du starter afsnittet med et citat fra vores respondenter. Det fanger min opmærksomhed som læser. Citatet passer også rigtig godt til, at afsnittet handler om analyse af vores spørgeskemaundersøgelse. Du har generelt mange gode pointer på bare én side. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik uddybet de gode pointer mere, fordi vores lærer har sagt, at underbygningen af analysepointer er vigtig i den her opgave. Mit forslag er, at vi kan bruge flere eksempler til at få argumenteret for pointerne."