Er AI ved at brænde det første trin på erfaringsstigen hos nyuddannede?

AI-udviklingen kan allerede spores i beskæftigelsen. En analyse fra Danmarks Nationalbank viser nemlig, at de virksomheder, der har taget AI til sig, har haft en lavere beskæftigelsesvækst. Udviklingen ser især ud til at påvirke yngre medarbejdere med længere uddannelser. Men hvad betyder det for dig, der er på vej ind på arbejdsmarkedet? AI-filosof Jakob Lovas peger på tre ting, du bør vide, når du som nyuddannet skal ind på arbejdsmarkedet.

Den vej, du tager fra uddannelse til dit første job og videre i arbejdslivet, kan ses som en erfaringsstige. Jo mere du dygtiggør dig inden for dit fag, desto længere op på stigen kommer du. Det billede bruger Jakob Lovas i sin beskrivelse af nyuddannedes vej ind på arbejdsmarkedet.

Ifølge Jakob Lovas har kontrakten hidtil været, at du som nyuddannet bliver ansat i en juniorstilling, hvor du laver repetitivt arbejde, suger erfaring til dig og lærer organisationen at kende indefra. Men AI kan være med til at bryde den kontrakt, fordi teknologien i stigende grad kan overtage nogle af disse opgaver. Det kan betyde, at de første trin på erfaringsstigen begynder at brænde væk:

Så spørgsmålet er: Hvordan får du den nødvendige erfaring, hvis de første trin på erfaringsstigen forsvinder?

Ifølge Jakob Lovas kommer nyuddannede ud på et anderledes arbejdsmarked. Han ser en tendens, hvor antallet af entry-level-jobs er faldende i takt med AI’s indtog. Han understreger dog, at vi endnu ikke videnskabeligt kan påvise, at AI er den direkte årsag til, at det bliver sværere at få det første job som nyuddannet.

Faldet i entry-level-jobs kan skabe et paradoks for dig som nyuddannet, der skal opbygge den nødvendige erfaring:

”Du møder arbejdsgivere, der siger, at du har en spændende profil, men at du skal have lidt mere erfaring. Men hvordan får du erfaringen, hvis du ikke får lov til at komme ind i første omgang?”

Her peger han på praktik som en mulighed for at få erfaring inden for dit fagområde og styrke dine faglige kompetencer. Men samtidig er der grænser for, hvor meget erfaring du kan få på fire uger eller fire måneder.

Hvis unge får sværere ved at få adgangsbilletten til arbejdsmarkedet, kan det udvikle sig til et samfundsmæssigt problem:

”Arbejde er langt mere end bare løn. Det er en fordelingsnøgle. Hvis vi lader en stor del af vores unge mennesker stå uden adgang til arbejdsmarkedet, kan det skabe rigtig stor skuffelse.”

Det er ifølge ham ikke kun den enkelte nyuddannedes eller virksomhedernes ansvar, men en kombination af begges omstilling til det ’nye arbejdsmarked’.

Der er flere ting, du som nyuddannet kan gøre for at stå stærkere på arbejdsmarkedet. En af dem er at dygtiggøre dig i brugen af AI.

Faktisk mener Jakob Lovas, at AI er ved at blive en såkaldt ’hygiejnefaktor’ i ansættelser. I dag forventer virksomhederne, at du kan bruge AI på et basalt niveau: ”Hvis ikke du kan lidt med AI-agenter, workflows og den slags, risikerer du slet ikke at komme i bunken af mulige kandidater til jobbet.”

Det rejser samtidig et andet spørgsmål: Hvordan skiller vi os ud, hvis alle pludselig har superkræfter?

Hidtil har vi lært, at vi skal specialisere os inden for et område gennem uddannelse og arbejde, men den logik kan ifølge Jakob Lovas være under opbrud. Jo mere specialiseret du er, desto større er chancen for, at du står i direkte konkurrence med en stadig mere kompetent AI.

Hvis du derimod er generalist, har du mulighed for at sammensætte forskellige fagligheder og se forbindelserne mellem dem.

”Generalisten står nok stærkere i dag, end den har gjort, siden industrialiseringen for alvor tog fat.”

Jakob Lovas opfordrer derfor til, at du bliver ved med at være nysgerrig på at lære nyt. For i takt med at AI bliver mere og mere kompetent, er det ifølge ham endnu vigtigere, at vi mennesker tilegner os nye kompetencer, så vi hele tiden arbejder på at gøre os uerstattelige.