Dagpenge efter din arbejdsplads er gået konkurs
Har din arbejdsplads varslet konkurs, kan du søge om dagpenge som et lån. Det kræver, at der bliver afsagt et konkursdekret overfor din arbejdsplads.
Sådan søger du om dagpenge som lån
For at søge om dagpenge som lån, når din arbejdsplads går konkurs, skal du gøre følgende:
- Du skal melde dig 'ledig uden ydelse' på jobnet.dk den dag, hvor konkursdekretet bliver afsagt
- Du skal søge jobs og være til rådighed for arbejdsmarkedet. Også i den periode, hvor du søger om et lån fra a-kassen
- Meld dig ledig ved at sende os en ledighedserklæring på Tast Selv
- Overdrag dit krav på erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond til os ved at sende os en overdragelseserklæring på Tast Selv
Når du har fulgt de fire trin og har søgt om dagpenge som lån, skal du sende os de her fire dokumenter:
- Kopi af din ansættelseskontrakt
- Kopi af din opsigelse
- Dine skatteoplysninger med månedsfradrag og trækprocent
- Kopi af 'Blanketten om anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond' eller 'Anmeldelse af konkurs' fra borger.dk.
Bemærk, at det ikke er tilstrækkeligt kun at sende kvitteringen for anmeldelsen – vi skal have selve anmeldelsen indsendt.
Du kan sende os alle dokumenterne via Tast Selv.