
Virksomhedspraktik – en mulig vej til job
På webinaret får du inspiration til, hvordan du kan bruge virksomhedspraktik som et aktivt redskab i din jobsøgning.
Webinaret består af oplæg, deling af erfaringer, diskussioner og spørgsmål.
Varighed: 1 time
Se kommende datoer og tidspunkter for webinaret. Du kan efterfølgende færdiggøre tilmeldingen i Tast Selv:
- Den 5. februar 2026 kl. 9:30 - 10:30
- Den 16. marts 2026 kl. 9:30 - 10:30
Du vil modtage en bekræftelsesmail med link til webinaret.
Springbræt til erfaring eller brancheskift
Webinaret er til dig, der er nyuddannet, erfaren eller ønsker at skifte branche. Virksomhedspraktik kan nemlig bruges i mange sammenhænge og til forskellige situationer i arbejdslivet.
Virksomhedspraktik er et af dine redskaber, som du kan bruge aktivt og med mening i din jobsøgning.
Vi kommer omkring:
- Hvordan du helt konkret kan bruge en virksomhedspraktik.
- Hvordan du forbereder dig til at kontakte relevante virksomheder.
Når webinaret er slut…
- Kender du de grundlæggende regler om virksomhedspraktik.
- Ved du, hvordan du kan bruge virksomhedspraktik som et aktivt redskab i din jobsøgning.
- Har du fået ideer og inspiration til, hvordan du kontakter virksomheder og tilbyder virksomhedspraktik.
- Har du en plan for, hvordan du gør det let for arbejdsgiver at sige ja til at tage dig i virksomhedspraktik.
- Ved du, hvordan du gør dit for at sikre en god virksomhedspraktik med en god afslutning.