Spring menu over og gå til indhold

A&Til's strategi 2025-2026

A-kassen A&Til giver medlemmerne økonomisk tryghed i form af dagpenge og sparring til at komme godt videre i job, når medlemmerne af og til har brug for det.

Derfor arbejder vi særligt med disse fire områder:  

  • At give medlemmerne en god serviceoplevelse.
  • At udvikle digitale services, så medlemmerne kan klare det meste digitalt og får hurtig og kvalificeret hjælp, når det passer dem. Jobmakker (AI) er et godt eksempel.
  • At stå endnu stærkere sammen med vores 54 fagforeninger, så vi både tiltrækker flere nye medlemmer og giver vores fælles medlemmer den rådgivning, de har brug for, når arbejdslivet slår kolbøtter.
  • At holde kontingentet på et niveau, så flest muligt har råd til at forsikre sig i en a-kasse. Pt. har vi et kontingent på 521 kr./md., og det gør a-kassen A&Til blandt Danmarks billigste a-kasser.

Medlemsdemokrati på delegeretmødet

Delegeretmødet er a-kassen A&Til’s øverste myndighed og et centralt omdrejningspunkt for vores medlemsdemokrati. Her vælger de delegerede repræsentanter til hovedbestyrelsen og har mulighed for at komme til orde med idéer og forslag til, hvordan vi kan udvikle vores a-kasse. En vigtig opgave på delegeretmødet er også at sætte prisen, som medlemmerne skal betale for at være medlem af a-kassen A&Til.

Medlemsinddragelse

Vi lægger stor vægt på løbende dialog med vores medlemmer. Derfor inviterer vi til medlemsinddragelse i form af interviews, fokusgrupper og midlertidige advisory boards, når vi udvikler nye services eller forbedrer eksisterende. Det gør, at vi får direkte indblik i medlemmernes ønsker og kan teste nye løsninger fx brugertest på vores lønsikring og indmeldelsesforløb.