
Digitale løsninger
I 2025/26 har vi udviklet løsninger, der gør det nemmere at blive og være medlem.
Vi har især arbejdet på vores medlemsunivers, digitale indmeldelse, automatisering af processer og udviklingen af værktøjer som Jobmakker.

Flere klarer sig selv digitalt
I udviklingen af medlemsuniverset, som er vores selvbetjeningsløsning, har vi taget udgangspunkt i medlemmernes behov. Gennem test og feedback har de peget på, hvad de mangler, blandt andet et klart overblik over, hvad de skal gøre, og hvad vi forventer af dem.
Det har ført til udviklingen af centrale funktioner, der netop giver de ledige medlemmer bedre styr på deres situation og næste skridt.
Siden lanceringen af betaversionen den 13. januar 2026 kan flere nu betjene sif selv uden at få hjælp fra os. Hvor den højeste målte selvbetjening tidligere lå på 78 %, ligger vi nu på op til 83 %. Det viser, at flere medlemmer i dag kan klare deres ærinder selv hurtigt og enkelt uden behov for hjælp fra os, og at løsningen bliver taget godt imod.
På billedet til venstre ser du Mit Overblik i medlemsuniverset. Her kan medlemmet se sin personlige side med overblik over opgaver, der mangler at blive løst, og opgaver der er afsluttet.
Flere bruger AI i jobsøgning
Vi har udviklet et værktøj, der hjælper medlemmer med at komme hurtigere i job. Jobmakker er et konkret eksempel på, hvordan vi omsætter teknologi til værdi for medlemmerne.
Jobmakker blev lanceret i maj 2023 og har været en stor sparringspartner for jobsøgende.
I 2026 kan Jobmakker både skrive udkast til ansøgninger, give feedback på ansøgning og cv og beskrive faglige og personlige kompetencer. Det er muligt at gemme sit jobsøgningsmateriale, så det er nemt at finde frem og arbejde videre med senere.

Siden lanceringen har Jobmakker:
Skrevet ca. 800 ansøgninger om dagen
Hjulpet over 62.000 mennesker

Vi vælger at tage den digitale førertrøje på i markedet for at gøre a-kassen enklere for medlemmerne. Vores ambition er at skabe digitale løsninger, der gør det nemt og intuitivt at få hjælp og klare de ting, man som medlem skal klare. Digital service handler ikke om at effektivisere, men om at vi er en a-kasse, der arbejder for medlemmerne og for en brugeroplevelse i top.
Fra ventetid til hurtig afklaring
Som led i vores digitale udvikling har vi arbejdet målrettet med at gøre vores sagsbehandling mere smidig til gavn for medlemmerne.
Vi har automatiseret indhentning af oplysninger i forbindelse med ledighedserklæringer, så vi ikke længere manuelt skal indhente oplysninger. Og hvis vi mangler oplysninger, giver en robot medlemmerne besked om, hvad de skal sende til os.
Det betyder, at medlemmerne hurtigt får vished om deres situation og hvad der mangler. Hele 63 % af medlemmerne sender de efterspurgte oplysninger inden for tre dage, så sagsbehandlerne har den nødvendige dokumentation, første gang de åbner en sag.
Resultatet er en mere smidig arbejdsgang, hvor sagerne er bedre oplyst fra start og medlemmerne oplever hurtigere afklaring.
Digital parathed blandt medlemmer
Vores digitale udvikling tager udgangspunkt i medlemmernes behov og digitale adfærd.
Vores medlemsundersøgelse viser, at medlemmerne i høj grad er klar til digitale løsninger. Undersøgelsen bygger på 1.581 besvarelser fra både beskæftigede og ledige medlemmer.
En stor del af medlemmerne er åbne over for nye teknologier og foretrækker digital kontakt. Samtidig rummer vores medlemsbase også grupper, der er mere tilbageholdende. Det tager vi højde for i udviklingen af vores løsninger. Vi gør det nemt og effektivt for de medlemmer, der ønsker digitale muligheder, og vi sikrer samtidig, at vi stadig er tilgængelige for dem, der har brug for mere personlig kontakt.
Medlemmerne er klar til digitale løsninger
55 % digitalt parate
Gruppen af digitalt parate er åbne overfor at afprøve nye teknologier og online kommunikation med A&Til.
18 % frontløbere
Frontløber betyder, at de er først til at afprøve nye teknologier og foretrækker digital kontakt med A&Til.
18 % forsigtige
Gruppen af forsigtige er tilbageholdende overfor at afprøve nye teknologier og online kommunikation med A&Til.
8 % skeptikere
Skeptikere er de sidste til at prøve ny teknologi af.