
Lønsikring for nyuddannede
Er du nyuddannet? Så er det faktisk et godt tidspunkt at tænke på lønsikring. Det er nemlig en rigtig god idé at få styr på din økonomiske tryghed allerede nu.
Det vigtigste, du skal vide, er, at du skal have haft fast arbejde i 6 måneder, før du kan tegne din lønsikring. Derfor kan det være en fordel at oprette den, så snart du har været i fast og uafbrudt arbejde i 6 måneder efter din studietid.
Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om, hvad der gælder for dig? Så bestil et opkald fra vores lønsikringsrådgivere via knappen nedenfor. Så kigger vi sammen på dine muligheder og finder den bedste løsning til dig ud fra din konkrete situation.
Skal du være medlem af en a-kasse for at få lønsikring?
Ja, det er et krav, at du er medlem af en dansk a-kasse for at kunne få en lønsikring. Lønsikringen fungerer nemlig som et supplement til dine dagpenge.
Som nyuddannet er det derfor vigtigt, at du husker at skifte din status i a-kassen fra studerende til nyuddannet senest 14 dage efter din sidste eksamen, så du sikrer din ret til dagpenge. Uden retten til dagpenge bortfalder grundlaget for lønsikringen.
Hos A&Til hjælper vi dig gerne med at sikre, at din status er opdateret korrekt, så du ikke mister dine rettigheder.
Kan du tegne en lønsikring som nyuddannet?
Ja, du kan godt tegne en lønsikring som nyuddannet, men det kræver, at du allerede har landet dit første job og været ansat i 6 måneder, inden du kan tegne en lønsikring. De fleste forsikringsselskaber kræver, at du er i fast arbejde i mindst 80 timer om måneden, før du kan tegne en lønsikring.
Du kan altså ikke tegne en lønsikring for at dække perioden, hvis du bliver ledig direkte efter studiet. Det er en udbredt misforståelse, at man kan forsikre sig mod ledighed lige efter eksamen med en lønsikring - her er det nemlig dine dagpenge, som er din forsikring mod ledighed. Lønsikringen er designet til at beskytte den indkomst, du allerede har opnået på arbejdsmarkedet, og kræver derfor, at du har været i fast arbejde i en længere periode, mindst 6 måneder. I særtilfælde er det dog muligt, hvis du går direkte i job i forlængelse af din sidste eksamen og har været ansat på særlige vilkår forinden. Her vil du skulle tage en snak med en vores lønsikringsrådigvere for at vurdere, om du er omfattet af de helt særlige tilfælde.
Hvad betyder karensperioden for nyuddannede?
Når du tegner en lønsikring, vil der altid være en karensperiode, også kendt som en optjeningsperiode, ofte på 6-9 måneder. Hos A&Til er optjeningsperioden på blot 6 måneder. Denne periode starter, når du tegner din lønsikring. Det betyder, at du skal have haft forsikringen og have været i fast, uafbrudt arbejde i 6 måneder, før du har ret til udbetaling, hvis du mister jobbet. Det betyder 6 måneders fast, uafbrudt arbejde før tegning, og 6 måneders fast, uafbrudt arbejde 6 måneder efter, før du er berettet til udbetaling af din lønsikring i tilfælde af, du bliver ledig.
Det giver derfor rigtig god mening at tegne lønsikringen, så snart du har underskrevet din første ansættelseskontrakt og været i arbejde i mindst 6 måneder. Venter du til der opstår usikkerhed på arbejdspladsen, vil karensperioden/optjeningsperioden forhindre dig i at få dækning.
Som nyuddannet er det altså en fordel at tænke langsigtet og få forsikringen på plads tidligt i din karriere.
Hvor meget kan du få udbetalt som nyuddannet?
Du kan forsikre dig, så du samlet set får op til 90 % af din nuværende løn udbetalt. Beløbet afhænger af din startløn og den dækning, du vælger. Du vælger selv hvor meget af din løn, du vil forsikre. Det er dog en regel i Danmark, at man maksimalt kan få dækket op til 90 % af din nuværende indkomst. Mange vælger en dækning, der passer med deres faste udgifter, og det er derfor meget individuelt hvor mange procent af indkomsten, man vælger at forsikre sig for.
Da dagpengesatsen for nyuddannede ofte er lavere end for almindelige lønmodtagere, kan en lønsikring gøre en markant forskel for din månedlige udbetaling, hvis du skulle miste dit første job. Det giver dig ro til at finde det næste rigtige skridt i din karriere uden at skulle bekymre dig om faste udgifter.
Få ærlig rådgivning om din start på arbejdsmarkedet hos A&Til
Af og til har du brug for et par ekstra øjne på din nye økonomi. Hos A&Til er vi ærlige omkring, hvornår en lønsikring kan betale sig for dig som nyuddannet – og hvornår du er fint dækket af dagpengene alene.
Vi kigger på din specifikke startløn og din branche, så du får præcis den dækning, der giver mening for din nye tilværelse. Kontakt os for en uforpligtende snak, så vi sammen kan lægge den bedste plan for din økonomiske tryghed.
