Hvad er lønsikring?
Lønsikring fungerer som et supplement til dagpenge fra a-kassen A&Til. Du kan forsikre dig, så du sammenlagt får op til 90% af din nuværende løn. Læs herunder om, hvornår du er dækket og hvilke krav samt vilkår der er ved Lønsikring Flex. Eller bestil et opkald - så ringer vi til dig.
Hvornår dækker lønsikringen?
Du er dækket, hvis du:
- Har været i fast arbejde i mindst 80 timer hver måned i de seneste 12 måneder.
- Er blevet sagt op og modtager dagpenge fra a-kassen A&Til.
- Er tilmeldt jobcentret og står til rådighed for arbejdsmarkedet.
- Har haft lønsikringen i mindst 6 måneder, da du modtog din opsigelse.
- Mister dit job pga. sygdom eller ulykke.
- Er selvstændig og din virksomhed er erklæret konkurs, i betalingsstandsning eller på tvangsauktion.
Hvornår dækker lønsikringen ikke?
Du er ikke dækket, hvis du:
- Selv siger op eller bliver bortvist med rette.
- Vidste eller burde have vidst, at du ville blive ledig, da du tegnede forsikringen.
- Har haft lønsikringen i mindre end 6 måneder ved opsigelsen.
- Har en tidsbegrænset ansættelse, der ophører som planlagt.
- Mister dit job pga. sygdom, og du havde kendskab til sygdommen da du tegnede din A&Til Lønsikring.
- Har fået en karantæne på grund af selvforskyldt ledighed.
- Er selvstændig og driften midlertidigt ophører, eller bliver ledig fordi du selv lukker virksomheden.
Krav for at tegne A&Til lønsikring
For at kunne tegne forsikringen skal du:
- Være medlem af A&Til.
- Være mellem 18 og 59 år (forsikringen ophører ved udgangen af den måned, du fylder 65 år).
- Have dansk cpr-nummer og fast bopæl i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).
- Have været fastansat i Danmark i mindst de seneste seks måneder, og fået løn for mindst 80 timer hver måned
- Ikke være ledig eller have kendskab til kommende ledighed.
- Alternativt: Være selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden som din hovedbeskæftigelse.
Vilkår for lønsikring
6 måneders kvalifikationsperiode
Lønsikringen træder i kraft den 1. i måneden efter tegningsdagen. Herefter starter din kvalifikationsperiode, som er de første 6 måneder, hvor du betaler til forsikringen.
I kvalifikationsperioden må du ikke blive opsagt eller få konkret viden om, at du bliver opsagt. Hvis du bliver sagt op eller får konkret viden om at du bliver sagt op, inden kvalifikationsperioden er gået, mister du retten til lønsikring for den ledighedsperiode.
Overførsel af anciennitet
Hvis du har en tilsvarende lønsikring hos et andet selskab, kan du overføre din anciennitet. Dette kan reducere eller fjerne den 6 måneders kvalifikationsperiode, så længe de 2 forsikringer løber i direkte forlængelse af hinanden.
Selvrisiko
Bliver du ledig, er den første ledighedsmåned en selvrisikoperiode, hvor du ikke får udbetaling fra din lønsikring.
Dækningsniveau
Med lønsikring og dagpenge kan du få dækket op til 90% af din nuværende løn, dog maximalt 60.000 kr. brutto oven i dine dagpenge hver måned. Dækningen kan justeres i trin af 2.000 kr.
Krav om anciennitet for at tegne lønsikring
For at tegne lønsikring hos A&Til skal du som udgangspunkt have været i beskæftigelse i en vis periode. Kravet om anciennitet betyder, at du skal have haft fast arbejde i mindst 6 måneder, inden du kan tegne en lønsikring.
Hvis du netop er startet i nyt job, anbefaler vi, at du tegner lønsikringen hurtigst muligt, da der ofte gælder en optjeningsperiode, inden forsikringen dækker. Jo tidligere du tegner, jo hurtigere er du dækket. Bemærk dog, at du skal have været i fast arbejde i minimum 6 måneder samt ikke må have kendskab til forstående ledighed forud for tegning af din lønsikring.
Seneste ændringer i vilkår for lønsikring
Vilkårene for lønsikring opdateres løbende i takt med ændringer i lovgivningen om dagpenge og forsikringsregler. Det er altid en god idé at gennemgå dine vilkår, hvis der har været politiske aftaler om dagpengereformen, da disse kan påvirke betingelserne for udbetaling.
Hos A&Til stræber vi efter at holde vores medlemmer opdateret om ændringer, der har betydning for deres lønsikring. Har du spørgsmål til, om dine nuværende vilkår stadig gælder, eller om der er sket ændringer, siden du tegnede din lønsikring, er du altid velkommen til at kontakte os direkte.
Vilkår for ændringer i lønsikringen
Fortrydelse og opsigelse
- Du har 14 dages fortrydelsesret.
- Derefter kan forsikringen opsiges skriftligt med løbende måned + 30 dages varsel.
- Opsigelse kan ske via MitID på hjemmesiden.
- Hvis du melder dig ud af A&Til, skal du huske at opsige lønsikringen separat.
Ændring af dækning
- Du kan ændre din dækning fra næste månedsskifte.
- Ved forhøjelse gælder en 6 måneders kvalifikationsperiode for det forhøjede beløb.
- Nedsættelse af dækningen træder i kraft fra næste månedsskifte.
Ophør af lønsikring
Forsikringen ophører, hvis du:
- Ikke længere er medlem af A&Til.
- Ikke betaler forsikringspræmien.
- Overgår til førtidspension, seniorpension, efterløn eller lign. Husk at give os besked.
- Får bevilliget fleksjob eller ledighedsydelse. Husk at give os besked.
- Fylder 65 år.
- Har fået sammenlagt 36 udbetalinger af lønsikringen.
Fratrædelsesaftaler
Midlertidigt job, udstationering og udlandsarbejde
- Du kan ikke tegne lønsikring, hvis du er i et midlertidigt job.
- Du kan ikke tegne lønsikring, hvis du bor i udlandet.
- Hvis du flytter din arbejdsplads til udlandet efter at have tegnet forsikringen, kan du beholde den, men du skal skriftligt informere A&Til.
Kan man få lønsikring uden at være medlem af en a-kasse?
A&Til’s lønsikring kræver, at du er medlem af A&Til a-kasse. Det er en forudsætning, fordi lønsikringen er designet som et supplement til de dagpenge, du modtager fra os – og uden a-kasse-medlemskab er der ingen dagpenge at supplere.
Der findes private lønsikringer på markedet, som ikke kræver a-kasse-medlemskab. Disse forsikringer er typisk dyrere og har andre betingelser end de lønsikringer, der er knyttet til en a-kasse. De private lønsikringer udbetaler ofte et fast beløb direkte til dig, men du mister samtidig den offentlige dagpengedækning, som a-kassen giver.
Overvejer du lønsikring, er det derfor som regel mest fordelagtigt at kombinere et a-kasse-medlemskab med en supplerende lønsikring. På den måde er du dækket af dagpengene som grundlag og kan oveni forsikre dig op til 90 % af din løn med A&Til’s lønsikring.
Dækker lønsikring ved sygdom og stress?
Lønsikring er en forsikring, der udbetaler et beløb oveni dine dagpenge, hvis du mister dit job og er berettiget til dagpenge fra a-kassen. Det er vigtigt at forstå, at lønsikringen ikke er en sygedagpengeforsikring. Den dækker ledighed, ikke sygdom i sig selv.
Hvis du bliver opsagt som følge af en periode med sygdom eller stress, og du efterfølgende er raskmeldt og tilmeldt som ledig, kan du i mange tilfælde modtage lønsikring, forudsat at du opfylder de øvrige betingelser. Du skal altså stå til rådighed for arbejdsmarkedet og modtage dagpenge for, at lønsikringen træder i kraft.
Kontakt A&Til, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder i din konkrete situation.
Rådighedsforpligtelse og lønsikring - hvad kræves?
Lønsikringen udbetales kun, så længe du er berettiget til dagpenge fra a-kassen. Det betyder, at du skal overholde rådighedsforpligtelsen, som indebærer, at du:
- aktivt søger job
- registrerer dine jobsøgninger i jobloggen
- møder op til samtaler hos A&Til og jobcentret
- er klar til at starte i nyt arbejde med kort varsel.
Hvis du mister retten til dagpenge, fordi du ikke overholder rådighedskravene, bortfalder lønsikringsudbetalingen automatisk.
Lønsikringen er altså et supplement til dagpengene og ikke en selvstændig ydelse. Det er derfor vigtigt, at du holder dig orienteret om dine forpligtelser som ledig.
Lønsikring og graviditet hvad gælder ved barsel?
Lønsikring kan tegnes, uanset om du er gravid eller på barsel. Det er ikke lovligt at afvise dig som kunde på baggrund af graviditet. Selve lønsikringen dækker dog ledighed og ikke barsel i sig selv, da barselsdagpenge er en separat ydelse fra Udbetaling Danmark.
Hvis du opsiges i forbindelse med din graviditet eller barsel og efterfølgende modtager dagpenge fra a-kassen, vil lønsikringen som udgangspunkt dække, forudsat at du opfylder de øvrige betingelser, herunder anciennitetskravet og rådighedsforpligtelsen.
Vi anbefaler, at du kontakter A&Til for at afklare, hvad der konkret gælder i din situation.
Skab økonomisk tryghed med en lønsikring, der passer til dig
Med lønsikring hos A&Til kan du få op til 90 % af din tidligere løn udbetalt, hvis du skulle miste dit job. Vi har gjort det nemt at få overblik over, hvad lønsikring koster – og hvad du får med i pakken. Vælg den løsning, der passer bedst til din situation, og få ro i maven i en uforudsigelig tid.