
Delegeretmøde i A&Til
Vi ser frem mod delegeretmødet torsdag den 22. oktober 2026, som afholdes i DGI-byen i København, Tietgensgade 65, 1704 København V. I år er noget helt særligt, da vi også fejrer A&Til's 50 års jubilæum med middag efter delegeretmødet.
Nedenfor kan du se tidslinjer over, hvilke opgaver A&Til og organisationerne hver især har.
Frist for anmeldelse af delegeret kandidater: den 1. maj 2026.
A&Til sørger for:
- Den 1. januar:
Vi trækker medlemstallet, som ligger til grund for mandatfordelingen mellem organisationerne. Vi sender derefter en mail til alle organisationer med overblik over fordelingen. - Mellem den 1. januar og den 14. februar:
Vi står til rådighed for de organisationer, som ønsker at indgå i valgforbund. - Den 16. marts:
Vi sender en mail med overblik over fordelingen af antal delegerede for organisationer og valgforbund. - Juni måned:
Vi offentliggør listen over, hvem der er valgt til delegerede og observatører.
Invitationen til delegeretmødet sendes ud. - September måned:
Dagsorden og materiale til delegeretmødet sendes ud. - Den 22. oktober:
Der afholdes delegeretmødet for alle delegerede og observatører.
Organisationerne sørger for:
- Mellem den 1. januar og den 15. februar:
De organisationer, der vil indgå i valgforbund, indgår aftaler om dette. - Den 15. februar:
Deadline for at indgå valgforbund og samtidig give skriftlig besked til A&Til. - Den 1. maj:
Deadline for valg af delegerede, observatører, suppleanter. Navne og mailadresser på disse skal sendes til A&Til. - Den 22. oktober:
Der afholdes delegeretmøde for alle delegerede og observatører.
Hvad er en delegeret?
Som delegeret er du en vigtig del af A&Til’s øverste beslutningsorgan. Du repræsenterer medlemmerne og er med til at sætte retningen for organisationen.
Det indebærer rollen:
- Du vælges for en 2‑årig periode.
- Du bliver automatisk inviteret til A&Til’s delegeretmøde.
- Du deltager i debat om beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske emner.
- Du er med til at vælge hovedbestyrelse og revisorer, godkende regnskaber og fastlægge kontingent.
- Hvis du ikke kan deltage på mødet, kan en suppleant træde ind i dit sted.
- Eventuelle udgifter i forbindelse med mødet bliver refunderet.
Ethvert medlem af A&Til kan blive delegeret – også seniormedlemmer/pensionister.
Hvad er en observatør?
Organisationer uden egne delegerede kan udpege en observatør til delegeretmødet.
Som observatør får du:
- Taleret på mødet, men ikke stemmeret.
- Du deltager i debat om beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske emner.
- Indblik i valg og beslutningsprocesser.
- Mulighed for at følge arbejdet i A&Til tæt.
Husk:
- Udgifter i forbindelse med deltagelsen bliver refunderet.
- A&Til offentliggør en liste over observatører og delegerede på hjemmesiden før mødet.