
Dine næste skridt, når dit job stopper
Når dit arbejde stopper, kan der være meget at forholde sig til.
Her guider vi dig gennem de vigtigste ting, så du kan forberede dig i god tid og komme godt videre, uanset om du er blevet opsagt, selv har sagt op eller står ved afslutningen af en tidsbegrænset ansættelse.
Nederst på siden kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål.
Skab ro med et godt overblik
Der er nogle ting, du med fordel kan tage et kig på allerede nu, men der er også ting, du skal vente med. Det kan give dig mere ro og gøre det lettere at navigere i den kommende periode.
Obs: Du skal først søge om dagpenge på din første ledighedsdag.
Hvis du stadig er ansat eller er i din opsigelsesperiode, skal du som udgangspunkt først søge om dagpenge på din første ledighedsdag. Det er også den dag, du skal melde dig ledig på Jobnet (åbner i ny fane). Herefter skal du søge om dagpenge gennem vores selvbetjening Tast Selv.
Overblik over din økonomi
For mange er økonomien noget af det første, der fylder, når et job stopper. Derfor kan det være en god idé allerede nu at undersøge, hvad du kan forvente af din økonomi i tiden efter.
Du kan blandt andet:
Vær opmærksom på, at beregningerne kun er vejledende. Din endelige dagpengesats kan først beregnes, når vi har behandlet din ansøgning.
Brug tiden til at komme godt videre
Hvor meget tid du har til at forberede dig, varierer fra situation til situation. Nogle har få dage tilbage i jobbet, mens andre har flere måneders opsigelsesvarsel. Nogle ved længe i forvejen, at deres ansættelse slutter, mens det for andre kommer mere pludseligt.
Uanset din situation behøver du ikke have alle svarene lige nu. Men hvis du bruger lidt tid på at forberede dig, kan du skabe et bedre overblik og stå stærkere, når dit nuværende job slutter.
Spørgsmål og svar
Jeg er blevet opsagt i dag. Skal jeg melde mig ledig og søge om dagpenge nu?
Nej, ikke hvis du stadig er ansat og får løn. Du skal som regel først melde dig ledig på din første dag uden arbejde.
Hvad er min første ledighedsdag?
Det er den første dag, hvor du ikke længere er ansat og ikke længere får løn for dit arbejde.
Jeg har selv sagt op. Hvad betyder det?
Hvis du selv har sagt op, kan det få betydning for dine dagpenge, og du kan risikere at få en karantæne. En karatæne betyder, at du i en periode ikke kan få dagpenge.
Du kan læse mere om reglerne for karantæne her.
Jeg er fritstillet. Er jeg så ledig?
Nej, du er stadig ansat i fritstillingsperioden.
Hvad sker der på min første ledighedsdag?
"Kom godt fra start" er dit personlige velkomstforløb, som du finder i Tast Selv. Her guider vi dig trin for trin gennem de første opgaver som ledig, så du kommer godt fra start og får overblik over dit ledighedsforløb.
I Kom godt fra start bliver du blandt andet guidet til at:
- melde dig ledig på Jobnet
- søge om dagpenge
- udfylde din ledighedserklæring
- få overblik over de vigtigste datoer og næste skridt
- finde svar på de spørgsmål, mange har i starten af deres ledighed
Du behøver ikke have styr på alle reglerne fra første dag. Vi guider dig trin for trin, så du kan føle dig tryg gennem hele opstarten.
Hvornår får jeg dagpenge?
Vi ved, at økonomien fylder meget, når man bliver ledig.
Dagpenge bliver udbetalt bagud. Før vi kan udbetale dem, skal du have søgt om dagpenge, opfylde betingelserne og udfylde dit dagpengekort.
Læs mere om:
• De kommende udbetalingsdatoer
• Dagpengekortet
Hvad hvis min situation er anderledes?
Nogle medlemmer har et ledighedsforløb, der kræver lidt ekstra vejledning.
Det kan for eksempel være, hvis du:
- arbejder på deltid
- er freelancer
- har selvstændig virksomhed
- kombinerer flere typer arbejde
- er fritstillet
- holder ferie, når du fratræder
- er syg, når du fratræder
- har en anden særlig situation
Har du brug for vejledning, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 70 13 13 12.
A&Til hjælper dig med:
- Dagpenge
- Regler om ledighed
- Hvad du skal gøre, når du bliver ledig
- Særlige forhold, der kan påvirke dine dagpenge
- Jobsøgningssparring
Fagforeningen hjælper dig med:
- Din opsigelse
- Opsigelsesvarsel
- Løn
- Ferie
- Fritstilling
- Fratrædelsesaftaler
- Ansættelsesretlige spørgsmål
- Evt. karrieresparring